Med 3500 deltagere er der rekorddeltagelse til årets udgave af Danmarks største og hyggeligste pigefodboldstævne, Madsby Pige Cup i Fredericia. Sidste år deltog 196 hold fra U/8-U/14 i stævnet, men i år deltager hele 288 hold i Madsby Pige Cup i den kommende weekend 31. maj til 2. juni 2024.
De rekordmange deltagende hold i Fredericias største årlige tilbagevendende idrætsstævne gør, at vi VT Bus i år stiller med 10 rutebiler til at stå for bustransporten fra indkvarteringsstederne til banerne i Madsby og andre steder i Fredericia mod fem rutebiler sidste år.
- Det er flot, at Madsby Pige Cup for andet år i træk kan melde om rekorddeltagelse. I VT Bus er vi stolte af at være partner på stævnets bustransport, og vi ser frem til at være en del af Danmarks hyggeligste pigestævne. Tak til arrangørerne Madsby Pige Cup og Fredericia fF for at vælge VT Bus til opgaven, siger direktør i VT Bus, Benny Petersen.
Læs mere om Madsby Pige Cup, der har deltagere fra Danmark, Tyskland, Norge og Sverige:
👉 https://www.madsbypigecup.dk/
Vil du høre mere om VT Bus’ tilbud inden for buskørsel med nye og komfortable turistbusser eller bestille en tur. Så kontakt os på 28 44 80 02 / vt@vtbus.dk eller besøg vores hjemmeside.
👉 www.vtbus.dk
VT Bus er et familieejet busselskab, der har leveret gode transportoplevelser siden 1975.