VT Bus oplever i den grad stigende efterspørgsel efter behagelig turistkørsel i firmaets firestjernede turistbusser og komfortable minibusser. Derfor har det familieejede busselskab nu investeret i to nye busser til turistafdelingen, som bliver leveret i den kommende tid.
Der er tale om to fabriksnye Mercedes busser, som er købt hos Hessel Bus. Stor tak til Hessel Bus for et godt samarbejde.
Den første bus er en firestjernet Mercedes Tourismo-turistbus med plads til 52 passagerer og en rejseleder. Den anden bus er en Mercedes Sprinter VIP-minibus med plads til 16 passagerer og en rejseleder. Bussen er udstyret med lækre lædersæder, god plads og alt, hvad der hører sig til i en VIP-minibus.
- Vi glæder os til snart at kunne præsentere de to fabriksnye busser for vores kunder, samarbejdspartnere og passagerer, for vi oplever, at kunderne i den grad efterspørger vores gode transportoplevelser i komfortable turistbusser med kørsel skræddersyet efter deres ønsker. Med de to fabriksnye busser bliver turen fra A til B endnu mere behagelig for vores mange passagerer.
- Investeringen i to helt nye busser til vores vognpark følger vores strategi om at tilbyde transportoplevelser af høj kvalitet. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter VT Bus’ produkt, og resultatet af den store efterspørgsel er investeringen i de to Mercedes busser, siger direktør i VT Bus, Benny Petersen.
Læs mere om vores tilbud inden for buskørsel med firestjernede turistbusser
👉 www.vtbus.dk
For yderligere information om vores turistbusser eller et konkret tilbud på din bustransport
Kontakt VT Bus på telefon 28 44 80 02 eller VT@vtbus.dk og hør om vores tilbud inden for buskørsel med firestjernede turistbusser og komfortable minibusser.
Illustration: Hessel Bus. Vores to nye busser kommer naturligvis i VT Bus’ velkendte farver og logo.