​VT Bus vinder stort udbud i Vejle Kommune


Busselskabet har vundet tre ud af syv pakker i Vejle Kommunes udbud af visiteret minibuskørsel, og VT Bus skal fra 1. august 2026 varetage den visiterede kørsel af elever til seks af kommunens skoler på en seksårige kontrakt. Med aftalen investerer VT Bus i 45 fabriksnye el-minibusser.


Det vundne udbud er målt på antallet af minibusser det største i VT Bus’ historie, og den seksårige aftale betyder også goddag til et stort antal nye medarbejdere i det familieejede busselskab.


- I VT Bus glæder vi os over, at vi har formået at vinde tre ud af syv pakker i Vejle Kommunes udbud. Det er en stor kontrakt, og vi ser frem til at levere en pålidelig, tryg og behagelig transportløsning til Vejle Kommune og til brugerne af den visiterede minibuskørsel. Som virksomhed med base i Vejle er det en fornøjelse at kunne være med til at sikre god transport til kommunens borgere, siger direktør i VT Bus, Benny Petersen.


- Med 45 fabriksnye el-minibusser og et stort antal nye medarbejdere er der tale om en flot udvikling i VT Bus. Med udbuddet fordobler vi næsten antallet af busser i vognparken og antallet af medarbejdere. Vi er godt i gang med forarbejdet, og vi glæder os til at byde velkommen til mange nye medarbejdere i de kommende måneder, siger Benny Petersen.


I forbindelse med udbuddet har Vejle Kommune sat strøm til den visiterede minibuskørsel, som en del af planen om, at alt kommunens kørsel skal være emissionsfri i 2030. Det betyder, at VT Bus’ kørsel i den nye kontrakt sker i el-minibusser.


- Det er dejligt, at VT Bus som lokal virksomhed kan være en aktiv medspiller på Vejle Kommunes grønne omstilling, og samtidig give eleverne en komfortabel og tryg transport til og fra skole, siger Benny Petersen.


Fakta om VT Bus’ aftale med Vejle Kommune

Pr. 1. august 2026 varetager VT Bus den visiterede minibuskørsel til nedenstående skoler på en seksårig aftale med Vejle Kommune.


• Firkløverskolen i Give.


• Skovagerskolen i Jelling.


• Mølholm Skole. (specialklasser)


• Skibet Skole. (specialklasser)


• Hældagerskolen. (specialklasser)


• Vejle Midtbyskole. (specialklasser)

Få et tilbud

Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud. * skal udfyldes. Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

     
​       Du modtager en kvittering på mail, når din forespørgsel er sendt.​

Følg VT Bus på de sociale medier

Følg os på vores sociale medier og få et større indblik i vores hverdag.

Om VT Bus

Vi er et busselskab, der sikrer, at dine gode oplevelser bliver skabt med udgangspunkt i professionel bustransport.  Vi tilbyder buskørsel i moderne og komfortable turistbusser til både private og erhverv.

Kontakt os

VT Bus ApS

​​​Lundahl Nielsens Vej 4, 7100 Vejle

Klik her for rutevejledning

CVR: 35388311

Telefon: 28 44 80 02

E-mail: VT@VTBus.dk

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2476.

Vi har overenskomst med 3F.