Siden 2018 har VT Bus været fast busselskab for FC Fredericia og eksponeringspartner i NordicBet Liga-klubben. Det gode og lange samarbejde er nu forlænget, så klubben også i det kommende år er godt kørende i VT Bus’ nye og komfortable turistbusser.
- Det var en nem beslutning at forlænge vores sponsorat med FC Fredericia, for vi oplever klubben som en særdeles seriøs medspiller. Samarbejdet har været stærkt medvirkende til, at vi har slået VT Bus navnet fast i Fredericia. Vi har både fået en stor synlighed i Fredericia Kommune og har haft glæde af FC Fredericias sammentømrede netværk, derfor glæder vi os over, at FC Fredericia fortsætter med at køre i vores nye turistbusser, siger direktør i VT Bus, Benny Petersen.
Hos FC Fredericia ser salgsansvarlig Christian Holm Johansen frem til, at det længerevarende samarbejde med Trekantområdets busselskab kører videre.
- VT Bus er indbegrebet af en engageret samarbejdspartner. Deres komfortable turistbusser og dygtige chauffører sikrer, at vi har optimale transportforhold til vores udekampe. Samtidig er VT Bus godt repræsenteret til vores hjemmekampe og tager en aktiv del i vores netværk, og de er gode til at markedsføre det tætte samarbejde med FC Fredericia til fælles glæde. Så vi glæder os til at fortsætte det gode parløb med VT Bus, siger Christian Holm Johansen.
Vil du høre mere om VT Bus’ tilbud inden for buskørsel eller bestille en tur. Så kontakt VT Bus på 28 44 80 02eller vt@vtbus.dk.